HVAD ER EU?

EU er en forkortelse for Den Europæiske Union. Indtil 1993 kaldtes samarbejdet for Fællesmarkedet eller EF. Danmark har været medlem siden 1. januar 1973. Det blev besluttet ved en folkeafstemning den 2. oktober 1972.

HVAD MENER EUROPÆISKE VÆLGERE?

Ifølge en meningsmåling fra EU fra november 2018 anså EU-borgerne immigration, terror, økonomi og klima som de fire vigtigste politiske emner. I Danmark kom klima efter immigration. Kun i Sverige toppede klimaet som det vigtigste. Altinget offentliggjorde en dansk måling i december 2018, hvor klimaet var rykket frem som det vigtigste emne før EU-valget. Klimaet rykkede yderligere frem i maj 2019 som det allervigtigste emne for vælgerne, også ved valget til Folketinget.

HVAD BETYDER EU-VALGET?

Europa-Parlamentet har fået stor indflydelse på vore love. Europa-Parlamentet er også med til at vælge EU-Kommissionen efter forslag fra statsministrene i Det Europæiske Råd. Vi bør derfor stemme lige så flittigt til EU-valget, som vi plejer at gøre til Folketinget. Europa-Parlamentet er organiseret i tvær-nationale politiske grupper. Ved at stemme på et dansk parti kan du også være med til at støtte det europæiske parti, som dit foretrukne parti er medlem af. Du kan læse mere om de europæiske partier og grupper nedenfor og noget grundigere i bogen ”Find ud af EU”, side 271-284 og på Altinget: 

https://www.altinget.dk/eu-guide/artikel/grupperne-i-europa-parlamentet

HVAD KAN DU PÅVIRKE MED DIN STEMME?

Klodens klima og gennemførelse af FN`s 17 verdensmål. Indvandring og behandling af udlændinge. Skattely og beskatning af multinationale selskaber. Medicin, medikamenter og sundhed. Fordelingen af EU’s budget på 1500 milliarder kroner. Tilsætningsstoffer i mad og maksimal tilladt forurening fra biler. Lofter over CO2 udledning og moms. Tilskud til landbrug og told på f.eks. T-shirts og bananer. Overvågning på internettet. Europas forhold til Trump, Putin og Erdogan. De fleste politiske spørgsmål kan faktisk i dag påvirkes fra Europa-Parlamentet. Et flittigt dansk medlem kan gøre en stor forskel. Derfor kan din stemme også få indflydelse på din egen hverdag.

EU BESTEMMER MANGE LOVE I DANMARK

Gennem samarbejdet i EU beslutter vi i fællesskab hovedparten af de love, der gælder i Danmark. Love behandles i ministerier og Folketingets Europaudvalg, som kan give mandater til de danske forhandlere i Unionens organer. Danskere har således medvirket ved tilblivelsen af de mange tusinde EU-love, regler, standarder og domme, der gælder i dag – oveni de rent nationale love og regler. På samme måde har andre lande haft indflydelse på de love, der gælder i Danmark. Behandlingen af lovene foregår mest åbent i Europa-Parlamentet, og som regel lukket i Kommissionen og Ministerrådet. Ombudsmanden har foreslået meget mere åbenhed i EU.

KAN EU VEDTAGE HVAD SOM HELST?

EU-beslutninger skal have hjemmel i Traktaterne, som er bindende aftaler mellem EU’s medlemslande. Den seneste store traktat hedder Lissabon-traktaten og trådte i kraft i 2009. Kommissionen sender forslag til nye love til behandling i Ministerrådet, hvor alle lande er repræsenteret, men også direkte til de nationale parlamenter. De har så mulighed for at blive hørt om lovforslagenes indhold. De kan også påtale brud på nærhedsprincippet. Det kaldes i EU for subsidiaritetsprincippet og ændrer ikke Kommissionens eneret til at stille forslag. 

HVEM STYRER EU?

Det Europæiske Råd består af en statsminister eller præsident fra hvert land. De beslutter de overordnede retningslinjer for samarbejdet og forsøger at løse kriser. Statsministrene mødes mindst fire gange om året, oftest oftere.

Ministerrådet

består af en minister fra hvert land. Der er ti forskellige slags ministerråd, f.eks. udenrigsministrenes råd, eller Rådet for Det Indre Marked. Ministrene vedtager de fleste love som flertalsbeslutninger.

Kommissionen

består i dag af en statsborger fra hvert land, som bor fast i Bruxelles. Formanden leder møderne og konkluderer, hvad der er besluttet. De stemmer sjældent om noget. Kommissionen har eneret til at stille forslag.

Europa-Parlamentet

er sammensat efter landenes folketal. Mandater er dog billigere i små lande end i de store. Parlamentets udvalgsmøder og gruppemøder finder oftest sted i Bruxelles. Fællesmøderne – plenarmøder – holdes hver måned i den franske by Strasbourg og indimellem også i Bruxelles. Medlemmerne vil gerne afskaffe rejserne, men det kræver enstemmighed mellem regeringerne og støder på et fransk veto.

EU-Domstolen

dømmer i konkrete konflikter, men vedtager også vigtige ændringer i samarbejdet gennem fortolkning af de vedtagne traktater og love. Dommerne har f.eks. besluttet, at EU-ret går forud for national ret. Domstolen har tilladt farlige tilsætningsstoffer, men har også dømt Danmark til at acceptere lidt mere ligestilling i en sag anlagt af HK. Højesteret har set bort fra en dom fra EU-Domstolen om aldersdiskrimination og anerkender ikke EU-Domstolens ubetingede forrang.

HVAD ER EUROPA-PARLAMENTET?

Europa-Parlamentet startede som en rådgivende forsamling med medlemmer fra de nationale parlamenter. Siden 1979 har EU haft sit eget, direkte valgte parlament. Danmark vælger nu 13 af i alt 751 pladser. Det kan blive 14 af 705, hvis briterne melder sig ud. De danske medlemmer sidder ikke sammen, men indgår i forskellige politiske grupper, som i Folketinget. 

DE POLITISKE GRUPPER I EU-PARLAMENTET

Det kræver 25 medlemmer fra mindst 7 lande for at danne en gruppe. Her følger de politiske grupper efter størrelse. De europæiske partier skal også have repræsentanter for mindst 7 lande. Folkebevægelsen og Liberal Alliance er ikke medlem af et europæisk parti. Der findes også en teknisk gruppe for dem, der ikke er med i en politisk gruppe.

Det Europæiske Folkeparti Gruppe (Kristelige demokrater)

Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet

De Europæiske Konservative og Reformister

Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa

Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre

Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance

Gruppen for Europæisk Frihed og Direkte Demokrati 

Et Nationernes og Frihedens Europa

HAR EU-PARLAMENTET STOR INDFLYDELSE?

EU-Parlamentet er med til at vælge Kommissionen. Parlamentet kan stille ændringsforslag til de fleste love og kan helt forkaste dem med absolut flertal af medlemmerne. Parlamentet behandler alle forslag i fuld åbenhed under udvalgsmøder, hvor alle politiske retninger kan komme til orde. Grupperne samarbejder om ændringsforslag, så de kan samle flertal i salen. Derefter sendes de til Kommissionen og Ministerrådet. I praksis skal Ministerrådet og Europa-Parlamentet nu være enige om nye love. Europa-Parlamentet har nemlig vundet stor indflydelse på både Kommissionens sammensætning og lovenes udformning, særligt siden sidste EU-valg i 2014. Europa-Parlamentet kan fyre Kommissionen med 2/3 af stemmerne, som samtidig skal udgøre et absolut flertal af medlemmerne.

FÆLLESMØDER BESLUTTER VIGTIGSTE LOVE

Mange vigtige EU-love besluttes nu på fællesmøder mellem de tre institutioner: Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Kommissionen er oftest repræsenteret af fagmedarbejdere, som kender indholdet. Ministerrådet repræsenteres også af fagmedarbejdere under ledelse af en repræsentant fra de roterende formandskaber i EU. Europa-Parlamentet repræsenteres typisk af fagudvalgets formand og ordførerne. Fællesmøderne kaldes for trilog-møder og er lukkede for andre folkevalgte, medierne og offentligheden. Det er kun udvalgsformanden og Europa-Parlamentets ordfører, som må tale i trilogerne. Skyggeordførere fra andre grupper kan ikke tage ordet. Kompromiserne godkendes bagefter af et kvalificeret flertal i Ministerrådet og – i praksis også – af et almindeligt flertal i Europa-Parlamentet, selv om det ikke er nødvendigt efter traktaterne.

HVEM VÆLGER KOMMISSIONEN?

Kommissionen består af et medlem fra hvert land. Statsministrene vælger formanden sammen med Europa-Parlamentet. Statsministrene kan stemme om deres forslag. Så skal formanden godkendes af et flertal på 72 % af statsministrene, som samtidig skal repræsentere mindst 65 % af alle EU-borgere. Europa-Parlamentet skal først godkende formanden og siden hele Kommissionen med absolut flertal af medlemmerne, dvs. mindst 376 medlemmer skal stemme for. Kommissionen kan falde, hvis den kun opnår 375 stemmer, selv om ingen stemmer imod. Absolut flertal ændres til 353 medlemmer, hvis Storbritannien melder sig ud. Kommissærerne skal på et tidspunkt rotere mellem landene, så hvert land får en statsborger i to af tre femårsperioder.

HVEM VÆLGER KOMMISSIONS-FORMANDEN?

I 2014 indførte Europa-Parlamentet en ny procedure for valg af formand. De europæiske politiske partier opstiller kandidater til formandsposten. De partier, som kan samle flest stemmer ved valgene, udpeger så formanden. Sådan blev Luxembourgs tidligere statsminister, Jean-Claude Juncker, valgt som formand i 2014. Statsministrene har taget forbehold over for den nye procedure. Virkeligheden bliver måske, at den næste Kommissionsformand vil blive udpeget ved en aftale mellem et flertal af statsministrene og et flertal i Parlamentet. Aftalen vil formentlig også omfatte et politisk program for den nye Kommission.

HVEM BØR VÆRE DANMARKS EU-KOMMISSÆR?

Margrethe Vestager er den danske statsborger i Kommissionen indtil udgangen af 2019. Efter valgene til Europa-Parlamentet ”antyder” den danske statsminister nogle kandidater til hendes afløser. Efter Lissabon-traktaten bestemmer landene ikke selv deres repræsentanter. Det afgøres af en forhandling mellem Kommissionsformanden og statsministeren. 

HVEM VIL GERNE VÆRE FORMAND?

De europæiske partier kan ikke selv opstille kandidater ved EU-valget. Et forslag herom er forkastet for valget i 2019. Det er derfor de nationale partier, som opstiller alle kandidater. De europæiske partier har dog peget på forskellige kandidater til posten som formand for Kommissionen, der mest svarer til et lands statsminister. Her er listen med formandskandidater efter partiernes nuværende størrelse:

Kristendemokraterne i EPP. Manfred Weber, formand for Kristendemokraterne i Europa-Parlamentet, valgt for CSU i Bayern

Socialdemokraterne i S&D, Frans Timmermans, første næstformand i Kommissionen, valgt for Socialdemokraterne i Holland

Konservative i ECR, Jan Zahradil, tidligere formand for den konservative gruppe, som nu ledes af en britisk konservativ. Zahradil er valgt i Tjekkiet

Liberale i ALDE har opstillet en gruppe på syv kandidater som deres ”Team Europa”, heriblandt den danske konkurrence-kommissær, Margrethe Vestager, og gruppens formand, den tidligere belgiske statsminister, Guy Verhofstadt

Grønne, Ska Keller, valgt af de tyske grønne, medformand for den grønne gruppe i Europa-Parlamentet. De Grønne har også en hollandsk grøn, Bas Eickhout, som spidskandidat, men han peger på Ska Keller

Den Europæiske Frie Alliance, i gruppe i EP med De Grønne, opstiller den fængslede vicepræsident for den catalonske regering, Oriol Junqueras

Venstrefløjen, GUE/NGL, har valgt Violeta Tomic fra parlamentet i Slovenien og Nico Cue, tidligere generalsekretær for metalarbejderne i Belgien 

EU-skeptikere i EFDD, Femstjernebevægelsen i Italien leder et nyt parti med deltagelse fra fem lande

Nationalister i ENF, Legaen arbejder for at skabe en større gruppe af ligesindede til højre for EPP. Målet er at blive den største gruppe i Parlamentet ved at samle de tre EU-kritiske grupper. Det bliver ikke let

Diem 25, Yanis Varoufakis, tidligere finansminister fra Grækenland, opstiller på en venstreorienteret, pro-europæisk liste i Tyskland

UNIONEN HAR OGSÅ EN FÆLLES PRÆSIDENT

Statsministrene har udpeget en fælles ”præsident” til at forberede og lede deres ”topmøder”. Den tidligere polske statsminister Donald Tusk udfører jobbet indtil 2020. Efter valgene til Europa-Parlamentet vælger statsministrene en afløser for Tusk for 2 ½ år med mulighed for en enkelt genudnævnelse. Det Europæiske Råd har også en fælles generalsekretær til at hjælpe formanden. Den tidligere danske EU-ambassadør, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, udfører jobbet. Han er ikke på valg og fortsætter gerne på posten.

HAR UNIONEN EN FÆLLES UDENRIGSMINISTER?

JA, og det er også statsministrene, som vælger Unionens udenrigsminister. Den officielle betegnelse er Den Højtstående Repræsentant for den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Jobbet udføres nu af den tidligere italienske udenrigsminister, Federica Mogherini. Ansvar for Unionens forsvar og beskedne efterretningstjeneste hører også med til jobbet i dag. 

KOMPROMIS OM DE MANGE POSTER?

Den største alliance vælger først blandt de mange topjobs, der skal besættes efter valgene til Europa-Parlamentet. Statsministrene kan også inddrage posterne som generalsekretær i NATO og leder af Den Europæiske Centralbank, vigtige ambassadørposter, poster som gruppeformænd i Europa-Parlamentet og andre jobs. Der skal gerne være godbidder til de største grupper og til de mindre grupper, der vælger at gå med i en flertalsalliance. I dag er 3 af de 4 vigtigste poster besat af Kristendemokraterne i EPP. Det vil de andre partier gerne lave om på gennem et nyt kompromis.

STEMMER LANDENE EFTER DERES STØRRELSE?

Siden 2014 har medlemslandene stemt efter deres folketal i Ministerrådet. Danmark stemmer med 5.774.877 indbyggere i 2019, mens EU’s største medlemsland, Tyskland, stemmer med 82.719.022 stemmer, når der tælles indbyggere. Der er i alt 513.274.572 indbyggere. Indbyggertallene opgøres hvert år i december med virkning for det følgende år. Der er dog også en anden optælling af stemmer, der indgår i metoden med såkaldt ”dobbelt flertal”. En lov eller beslutning skal også støttes af 55 % af landene. Her har hvert land én stemme. De store lande bestemmer mest, men ikke helt så meget, som deres folketal og/eller økonomiske tyngde ellers kunne medføre af magt. Frankrig og Tyskland ville nok også kunne dominere Europa uden EU. Her er et link til medlemslandenes folketal for 2019:   

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32018D2076&from=EN

HER ER EUROPA-PARLAMENTETS SAMMENSÆTNING

Europa-Parlamentet har en hjemmeside, hvor du kan læse om alle medlemmer og deres virke. Du kan starte her: http://www.europarl.europa.eu/portal/da

DET FÅR PARLAMENTSMEDLEMMERNE I LØN

I 2009 indførtes en fælles EU-løn og pension for de folkevalgte. Medlemmerne får 8.758 euro om måneden før skat i grundløn. Det svarer til 65.245 kr. Danske medlemmer betaler også dansk skat af lønnen og aflønnes dermed nogenlunde som folketingsmedlemmer. EU-medlemmerne får også et skattefrit tillæg på 4.513 euro eller 33.622 kr. om måneden i såkaldte sekretariats-tilskud, eller blyantspenge. Bør din EU-kandidat redegøre for anvendelsen af dette tilskud? Medlemmerne får også 320 euro eller 2.384 kr. om dagen i diæter, når de er til møder eller har skrevet sig på en liste. Hvert medlem kan få op til 24.526 euro eller 182.719 kr. om måneden til at aflønne et antal hjælpere og praktikanter. 

HER ER EU’S GRUNDLOV – LISSABON-TRAKTATEN

Danske love har hjemmel i og skal overholde Grundloven. På samme måde har EU-love hjemmel i EU-grundloven. EU har blot ikke en grundlov, men en række traktater, som tilsammen udgør Unionens forfatning. Et forslag om at skabe en egentlig forfatning blev udarbejdet af et særligt forfatnings-konvent i 2002-04. Det blev dog forkastet ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland i 2005. Indholdet blev i stedet samlet i Lissabon-traktaten. Sammen med 18 andre traktater udgør den EU-grundloven. EU-Domstolen har forfremmet traktaterne til at udgøre Unionens forfatning.

HER ER MINISTERRÅDETS FORSKELLIGE BESLUTNINGSFORMER

De fleste love skal besluttes af 55 % af medlemslandene, som samtidig skal repræsentere 65 % af den samlede EU-befolkning. Hvis et forslag ikke fremsættes af Kommissionen eller Unionens udenrigsminister, skal mindst 72 % af landene stemme for i stedet for hovedreglen om 55 %. I begge tilfælde skal flertallet samtidig repræsentere 65 % af folketallet. Der er også forslag, som er så vigtige, at de kræver enstemmighed mellem alle Unionens medlemslande. Det gælder f.eks. indførelse af nye skatter, udvidelse af EU med nye medlemslande og ændring af de bestående traktater.

KOMMISSIONENS ENERET TIL AT STILLE FORSLAG

Kommissionen har som sagt eneret til at stille forslag i lovgivningsprocessen. Hvis Kommissionen ikke er enige i et forslag, kan det kun vedtages med enstemmighed mellem samtlige medlemslande. Der er en undtagelse fra eneretten i en lille del af retspolitikken, hvor også medlemslandene kan stille forslag. Ministerrådet og Europa-Parlamentet kan dog altid opfordre Kommissionen til at fremsætte et lovforslag. Det kan borgerne også med en million underskrifter i det såkaldte borgerinitiativ.

HAR LANDENE VETORET I EU?

Hvor traktaterne fordrer enstemmighed, har hvert land en vetoret. Kommissionen har foreslået, at man også skal gå over til flertalsafgørelser for udenrigs- og sikkerhedspolitik, de sidste dele af social- og arbejdsmarkedspolitikken samt skattepolitikken, hvor der i dag kræves enstemmighed på de mest følsomme områder. Ønsker du flere flertalsbeslutninger i EU? Fra 1966 til 1985 fandtes en anden slags vetoret, som blev kaldt for Luxembourg-forligets vetoret. Da kunne ethvert medlemsland nedlægge veto mod hvad som helst. Denne vetoret har ikke været anvendt med held siden 1985. 

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNINGSFORMER

Europa-Parlamentet beslutter i almindelighed med et flertal af de afgivne stemmer. Men Kommissionens godkendelse og vedtagelse af ændringsforslag i den såkaldte andenbehandling kræver absolut flertal af Parlamentets medlemmer. I budgetproceduren skal Parlamentet også vedtage sine ændringsforslag med absolut flertal af medlemmerne. Under den afsluttende behandling skal det absolutte flertal også udgøre mindst 60 % af de afgivne stemmer. Det kræver 2/3 flertal af de afgivne stemmer og absolut flertal at ændre Parlamentets forretningsorden og fyre Kommissionen med et mistillidsvotum. Mange internationale aftaler skal godkendes af Europa-Parlamentet med absolut flertal af medlemmerne.

DET EUROPÆISKE RÅD BESLUTTER MED ENIGHED

I Det Europæiske Råd beslutter statsministrene med udvidet kvalificeret flertal på 72 % af landene ved udnævnelser, ellers skal næsten alle beslutninger være enstemmige. Topmødereferaterne vedtages med konsensus, som kan hindres ved, at et enkelt land stemmer imod. Statsministrene holdt 30 forskellige krisemøder efter finanskrisen for at redde euro-samarbejdet i den økonomiske og monetære Union. Formanden for Det Europæiske Råd og formanden for de roterende formandskaber aflægger rapporter til og diskuterer med Europa-Parlamentet, men står ikke samlet til ansvar over for Parlamentet. Det gør Kommissionen.

KAN MAN MELDE SIG UD AF EU?

Ethvert medlemsland har ret til at melde sig ud af EU efter egen beslutning efter to års forhandlinger herom. Algeriet var det første land, som kom ud af EU, da landet holdt op med at være en fransk koloni i 1962. Grønland kom ud af EF den 1. februar 1985 efter en folkeafstemning den 23. februar 1982. EF vedtog dengang udmeldelsen med enstemmighed. En aftale om Storbritanniens udmeldelse kan efter Lissabon-traktaten vedtages med kvalificeret flertal i Det Europæiske Råd.

STORBRITANNIENS VEJ UD AF EU

Storbritannien holdt folkeafstemning om udmeldelse den 23. juni 2016 og skulle have været ude af EU den 29. marts 2019 kl. 24.00. Det kræver enstemmighed mellem landene at udsætte fristen. Statsministrene beslutter forhandlings-mandater for Kommissionen, som har ført forhandlingerne for EU. En aftale om fremtidigt samarbejde skal både godkendes af statsministrene i Det Europæiske Råd og af Europa-Parlamentet. Briterne kan dog også melde sig ud uden aftale, en såkaldt Hard Brexit.

KAN EU OPTAGE FLERE MEDLEMSLANDE?

Ethvert europæisk land har ret til at ansøge om medlemskab. Landene skal opfylde de såkaldte Københavns-kriterier om demokrati, retsstat og økonomisk evne for at kunne blive godkendt. De nye lande skal overtage hele den bestående EU-lovgivning, eventuelt med nogle få overgangsordninger. Det Europæiske Råd optager nye medlemslande med enstemmighed. Europa-Parlamentet skal godkende med absolut flertal af medlemmerne. Forhandlinger om udvidelse af EU er startet med Tyrkiet, Montenegro, Nord Makedonien, Serbien og Albanien.

FRA SEKS TIL 28 MEDLEMSLANDE

EU-samarbejdet startede i 1952 som et samarbejde om kul og stål og kaldtes derfor ”Kul- og Stål Unionen”. De oprindelige medlemslande var Frankrig, Tyskland og Italien samt Benelux-landene Belgien. Holland og Luxembourg. Samarbejdet blev udbygget med Romtraktaten fra 1957. Dengang var Danmark, Storbritannien og Irland med i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, EFTA. EU kaldtes for ”De Seks” og EFTA for ”De Syv”. Nu er der kun 4 lande med i EFTA, mens EU er udvidet til 28 medlemslande. Danmark, Storbritannien og Irland kom med den 1. januar 1973.

ER FÆRØERNE OG GRØNLAND MED I EU?

Færøerne og Grønland er med i Danmark og har selvstyre, men de er begge uden for EU. Grønland kom med Danmark i EU, men valgte at træde ud ved en folkeafstemning i 1982. Færøerne valgte at holde sig ude efter et års betænkningstid. Færøerne har en aftale om frihandel med EU. Grønland har en særlig aftale om EU’s forbindelser med oversøiske lande og territorier, OLT-aftalen.

HVOR ER NORGE OG ISLAND?

Norge og Island har begge sagt nej til medlemskab i EU. De to nordiske lande er sammen med Liechtenstein med i Det Europæiske Økonomiske Samarbejde, som forkortes EØS. Schweiz har tosidede aftaler med EU, som næsten dækker de samme områder. De fire lande er alle med i Den Europæiske Frihandels-sammenslutning, EFTA. De fire lande er ikke med i EU´s toldunion, som har fælles toldsatser mod andre lande. Men EØS-landene er med i EU’s Indre Marked og har overtaget titusindvis af EU-regler. Norge deltager i 3-400 arbejdsgrupper under Kommissionen, men har ingen medlemmer i Kommissionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet og EU-Domstolen.

ANTAL EU-REGLER, EU-DOMME OG FÆLLES STANDARDER

Folketingets EU-Oplysning har fremstillet en oversigt over antallet af regler i EU. Tallet er steget uafbrudt indtil 2018, men er nu faldet en anelse. Dommenes antal vokser dog hvert år. Se oversigten her og kilderne i bogen: ”EU-Parlamentet er også dansk”.

GÆLDER EU-LOVE OGSÅ UDEN FOR EU?

EU forlanger, at andre lande skal respektere EU-lovgivning ved eksport af varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital til et EU-land. EU er verdens største handelsområde. Deres standarder anvendes derfor i mange lande uden for EU. Storbritannien skal nu beslutte, hvilke og hvor mange af reglerne, de vil have til at gælde i Storbritannien, når/hvis de engang er helt ude af EU. Norge og Island kopierer Unionens regler for Det Indre Marked og er også med i Schengen-aftalen. De har fælles ydre grænse med EU-landene – bortset fra Cypern, Rumænien og Bulgarien, der endnu ikke er med i grænsesamarbejdet.

HVAD ER DET INDRE MARKED?

EU bygger på de såkaldte fire friheder med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser samt for arbejdskraft og kapital. I tilknytning er der skabt et fælles Indre Marked med fælles love, regler, standarder og domme, som gælder i alle EU-lande med forrang over medlemslandenes egne regler. Reglerne gælder også i EØS-landene, selv om de ikke er med til at beslutte dem. De har i princippet vetoret, men Norge har kun brugt den en enkelt gang. I Norge har halvdelen af punkterne på de kommunale dagsordener udspring i EU. Andelen er den samme i Sverige og Danmark, selv om Norge langt fra er med i al lovgivning i EU.

HVAD BETYDER FRI BEVÆGELIGHED FOR ARBEJDSKRAFT?

Enhver EU-borger har ret til at søge og få arbejde i andre lande. Medlemslande har ret til at stille krav om mindsteløn. Man kan kun kræve overenskomstmæssig løn, hvis overenskomsterne er almengjorte. Det er de i Norge, men ikke i Danmark, fordi vi hylder den såkaldte danske model, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler løn- og arbejdsforhold. Det er derfor ikke ulovligt, når en dansk transportvirksomhed betaler 15 kroner i timen til filippinske chauffører i Danmark. Fagbevægelsen har ret til at organisere faglig kamp, f.eks. blokader, mod sådanne forhold, men kan dog ikke hindre indførsel af blokerede varer fra andre EU-lande.

HVEM KAN FÅ BØRNEPENGE OG SU I DANMARK?

Udlændinge kan ikke rejse til Danmark med det formål alene at få understøttelse. Formålet skal være at få arbejde. EU-borgere, der arbejder i Danmark, har ret til de samme sociale ydelser som danskere, når de arbejder eller søger arbejde og betaler skat i Danmark. De skal dog først have optjent ret til understøttelse ved ledighed, f.eks. i hjemlandet, og en måned i Danmark. Man kan så søge arbejde med understøttelse i indtil et halvt år overalt i EU. Hvis man har 10-12 timers arbejde om ugen, har børn af såkaldt vandrende arbejdstagere også ret til f.eks. børnepenge og gratis uddannelse med SU. Timetallet kan være lavere, hvis der er tale om et ”faktisk og reelt” arbejde. Skønnet afgøres af de nationale myndigheder, har EU-Domstolen ligeledes bestemt. Den danske regering har virket for, at børnepenge skal kunne indekseres efter leveomkostningerne. I f.eks. Bulgarien er de danske børnepenge større end mindstelønnen for fuldtidsarbejde. Kommissionen har afvist at stille forslag om indeksering. Østrig har indført en indeksering og er slæbt for EU-Domstolen for brud på EU-retten.

HVILKE LANDE ER MED I GRÆNSE-SAMARBEJDET?

EU har en fælles ydre grænse mod såkaldte tredjelande. Til gengæld er der fri bevægelighed inden for EU. I 2015 kom der pludseligt 1,8 millioner irregulære grænseovertrædere og flygtninge til EU. Mange lande indførte deres egen grænsekontrol for at begrænse tilstrømningen. Danmark gik med i det grænseløse EU-samarbejde i den såkaldte Schengen-aftale i 2001. Siden blev aftalen overført til EU’s retspolitiske samarbejde. Her har Danmark et forbehold. Danmark deltager derfor i Schengen-samarbejdet gennem en særlig aftale mellem Danmark og det øvrige EU. Alle EU-lande deltager ellers fuldt ud i grænsesamarbejdet, bortset fra Cypern, Rumænien og Bulgarien, som er på vej. Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein er også med i det såkaldte Schengen-samarbejde.

FIRE DANSKE UNDTAGELSER

Danmark har fire såkaldte forbehold eller undtagelser fra EU. Vi deltager ikke i det fælles og udvidede forsvarssamarbejde, som nu er under gradvis opbygning. Vi er uden for rets- og politisamarbejdet, når det er overnationalt. Vi deltager dog i mellemstatslige aftaler herom. Vi har også en undtagelse fra det såkaldte Unionsborgerskab og fra den fælles valuta, euroen. Vi fik undtagelserne sammen med Maastricht-traktaten om etablering af Den Europæiske Union, EU, der trådte i kraft i 1993.

OTTE DANSKE FOLKEAFSTEMNINGER OM EU

Grundloven fordrer 5/6 flertal i Folketinget eller folkeafstemning for at overlade beføjelser til mellemfolkelige myndigheder. Overladelser skal præciseres og være ”i nærmere bestemt omfang”. Hvis der ikke overlades nye beføjelser, kan Folketinget vedtage det med almindeligt flertal.

Tabellen er fra Folketingets hjemmeside på eu.dk