Det stemmer vi om – Hvad mener du?

Klimaet har rykket mest i meningsmålingerne og er blevet det vigtigste emne ved begge valg. Det bliver svært at finde kandidater, som ikke vil gøre noget for at redde kloden. Men hvordan? Og hvor langt vil de gå? EU har besluttet, at vi skal begrænse udledningen af CO2 med 40 % inden 2030. Europa-Parlamentets flertal ville begrænse med 45 %. Ministerrådet med 35 %. Kompromiset blev 40 %. Et Europa-Parlament med større valgdeltagelse og mere legitimitet vil kunne nå længere i kampen mod de udledninger, der truer klodens temperatur og mulighed for at fortsætte det kendte liv. Hælder du mest til ministrene eller de folkevalgte i EU?

BØR EU VÆRE CO2 NEUTRAL INDEN 2050 – ELLER FØR?

I 2015 fik vi den såkaldte Paris-aftale, som skulle nedsætte udledningen af CO2 og holde temperaturstigninger under to procent med et mål om at komme under 1,5 %. Tre år efter har udledningen af CO2 aldrig været højere i hele klodens levetid. Udviklingen går den gale vej, trods enigheden om at gribe ind. FN’s forskere advarede i 2018 om, at vi kun havde tolv år tilbage til at vende udviklingen og undgå katastroferne. De tekniske løsninger findes. Men markedet efterspørger dem for langsomt, fordi det er for billigt at forurene. Bør Danmark og EU gå foran og gøre det dyrt at forurene og derved sikre den grønne omstilling, som alle er enige om? Rækker det med forslaget om, at EU skal være CO2 neutral inden 2050? Kan og bør vi gøre det før? Bør Lissabon-traktatens krav om, at forurener selv skal betale for forureningen også gælde for ødelæggelse af klimaet? Det står der faktisk i Lissabon-traktatens artikel 191 stk. 1 og 2, som gjorde klimaet til et udtrykkeligt EU-anliggende.

MANGE MILLIONER JOBS I GRØN OMSTILLING

Det er forkert alene at anskue den grønne omstilling som en udgift. Den medfører også en række muligheder for at skabe ny forskning, nye virksomheder, offentlige besparelser og millioner af nye arbejdspladser. Hvorledes vil din kandidat spare CO2 og skabe grønne jobs?

SUNDHED OG MILJØ

EU godkender i dag medicin og medikamenter. Europa-Parlamentet har stor indflydelse på Unionens sundheds- og miljøpolitik. Der er vedtaget mange fælles regler om ret til behandling overalt i EU, om tilladte tilsætningsstoffer i mad og omgivelser, om sikring af miljøet. Din stemme kan være med til at afgøre, om reglerne forbedres. Skal de f.eks. vedtages som ”total-harmonisering”, hvor regler bliver ens. Eller skal de vedtages som ”minimums-harmonisering”, hvor landene selv kan have højere standarder til at beskytte borgerne.

BØR INDVANDRING VÆRE ET FÆLLES ANLIGGENDE?

I 2015 blev der registreret 1.822.337 illegale indrejser til EU. I 2018 anslog EU, at 150.000 ville krydse vore grænser. Et fald på over 90 %. Bør indvandring reguleres fra EU eller fra medlemslandene eller gennem et bedre samarbejde mellem landene og EU? Bør landene selv kunne fastlægge løn- og arbejdsvilkår for indvandret arbejdskraft? Bør der fortsat være fælles regler for social sikring af indvandrere og såkaldt vandrende arbejdstagere?

BØR EU-LANDENE DELES OM FLYGTNINGE?

Alle EU-lande er med i FN`s flygtningekonvention, og konventionen er en del af EU-retten. Vi kan derfor kun melde os ud af Konventionen ved at få EU til at melde sig ud, ved at udvide den danske rets-undtagelse til også at gælde flygtninge eller ved at melde Danmark ud af EU. Kommissionen har foreslået en ny ”Dublin-forordning” med en fordeling af flygtningene mellem landene. Støtter du en obligatorisk fordeling? Bør EU-kassen eventuelt betale udgifterne til flygtninge for de lande, der vil tage imod?

BØR STORE FIRMAER BETALE MERE, MINDRE ELLER SAMME SKAT SOM DE SMÅ?

Verdens dengang rigeste selskab, Apple, betalte 0,005 % i skat for deres omsætning i hele EU i 2014. Hovedkvarteret opkræver licensindtægter af deres filialer, så de ikke tjener ret meget til lokal beskatning. Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, har presset Apple til at betale over 100 milliarder kroner i skat til den irske statskasse. Bør skat fra multinationale selskaber betales i de lande, hvor de tjener pengene, eller i deres hjemstat? Er det ok at placere indtægten i skattely? Bør større selskaber betale mere, mindre eller det samme i skat som almindelige virksomheder? Bør der være en fælles nedre grænse for selskabsskat i EU?

BØR EU TILLADE SKATTELY I MEDLEMSLANDENE?

EU har vedtaget en liste over internationale skattely. Man har ikke medtaget de medlemslande, som selv leverer skattely til EU-borgere og virksomhederne. F.eks. er Holland det land, som står for størstedelen af skatteunddragelserne i Danmark. Kommissionen har foreslået regler for fælles beregning af skatter. Ikke fælles skatter, men fælles måder at opgøre dem. Bør din kandidat til Europa-Parlamentet støtte sådanne tiltag eller sige, EU bør blande sig helt uden om skattespørgsmål? Bør EU forbyde overførsler af penge til skattely, hvis de nægter at give alle oplysninger til myndighederne?

TOLDUNION MED FRIHANDELSAFTALER

EU er en toldunion med fælles told mod andre lande. Der opkræves f.eks. 10 % på biler, 14 % på cykler og 16 % på bananer. EU indgår også frihandelsaftaler med lande og landegrupper uden for EU. Told fordyrer varerne for forbrugerne og gør halvfabrikata dyrere for virksomhederne. Danmark har traditionelt arbejdet for mest mulig frihandel. Der har også været kritik af frihandelsaftaler, som f.eks. åbner for miljøskadelige produkter. Bør din kandidat støtte nedsættelse af toldsatserne og indgåelse af flere frihandelsaftaler?

BØR DANMARK DELTAGE FULDT UD I EU’s RETSSAMARBEJDE?

Danmark holdt folkeafstemning den 3. december 2015 om afskaffelse af et dansk forbehold mod retspolitisk og politimæssigt samarbejde i EU. Forslaget byggede på, at vi fremover skulle kunne anvende en såkaldt tilvalgs-ordning i stedet for at tilslutte os hele samarbejdet på én gang, Forslaget faldt dog ved afstemningen, og den danske regering indgik i stedet en aftale med EU om at deltage i politisamarbejdet i Europol på ”mellemstatslig vis”. Politiet samarbejder praktisk, men Danmark har ikke stemmeret, hvis der stemmes om det fremtidige arbejde. Bør din kandidat til Europa-Parlamentet støtte en ny folkeafstemning om afskaffelse af hele retsforbeholdet, nøjes med at gå fuldt med i politisamarbejdet eller blot fortsætte som nu?

BØR DANMARK DELTAGE I EU`s FÆLLES ANKLAGEMYNDIGHED?

EU er ved at indrette en fælles anklagemyndighed for de EU-lande, der ønsker det. Det bliver så denne myndighed, der skal rejse straffesager for brud på EU-regler i stedet for de nationale anklagemyndigheder, som gør det i dag, også for EU. Bør din kandidat støtte en ændring af det danske retsforbehold for at kunne deltage fuldt ud i EU-anklagemyndigheden?

BØR DANMARK AFSKAFFE FORBEHOLD MOD UNIONSBORGERSKAB?

EU har et fælles EU-borgerskab som et tillæg til de nationale statsborgerskaber. Det træder altså ikke i stedet for det danske statsborgerskab, men føjes til med nye rettigheder og pligter. EU-borgerskabet har forrang, hvis nationale rettigheder og pligter er i strid med de fælles regler, har EU-Domstolen besluttet. EU-Domstolen har fortolket det fælles borgerskab i en række domme. Højesteret har i en dom fastlagt, at de kun vil anvende den slags domme, hvis Folketinget indskriver ændringerne i den danske tiltrædelseslov til EU.

BØR DANMARK AFSKAFFE KRONEN OG GÅ MED I HELE MØNTUNIONEN?

19 af EU’s 28 medlemslande deltager nu i hele Møntunionen med den fælles mønt, Euroen. Danmark besluttede, at vi ville bevare kronen, senest ved en folkeafstemning i år 2000. Sverige sagde også nej til at afskaffe deres krone. Det skete ved en vejledende folkeafstemning i 2003. Bør din kandidat virke for, at vi afskaffer kronen og erstatter den med Euro og fuld deltagelse i Møntunionen?

BØR DANMARK VÆRE MED I BANKUNIONEN?

ÈU er ved at oprette en bankunion, der skal kontrollere de største banker og i givet fald have mulighed for at opløse en eller flere af dem. Der skal laves en fælles fond, hvor landene skal yde indskud, der kan bruges til at redde banker, men først når bankens egne midler er brugt. EU’s skatteborgere kan således blive bedt om at skulle betale bidrag til nødlidende banker. Bør Danmark gå med i Bankunionen og bidrage økonomisk til den fælles fond?

BØR DANMARK FJERNE FORBEHOLD MOD FÆLLLES MILITÆR?

Den franske præsident Emmanuel Macron og den tyske kansler Angela Merkel har foreslået, at vi nu skal etablere et fælles EU-forsvar. Der er afsat 86 milliarder kroner til den europæiske forsvarsfond fra 2021-27 og 1825 millioner kroner til ”Program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri” i budgettet for 2019. EU deltager i snesevis af militære operationer, besluttet i enighed mellem de deltagende EU-lande. Danmark har et forbehold mod militært samarbejde i EU-regi. Vi deltager heller ikke direkte i EU’s fælles forsvarsagentur. Danmark bidrager med to procent af forsvarsudgifterne, fordi de har hjemmel i bestemmelser om industri og forskning. Bør din kandidat virke for, at Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet i den næste valgperiode, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har foreslået?

BØR DANMARK TILLADE FRIT SALG AF SOMMERHUSE TIL ALLE UDLÆNDINGE?

Danmark fik et forbehold mod salg af sommerhuse til udlændinge, da vi kom med i EF fra 1973. Danskere kan frit købe sommerhuse i andre EU-lande. Andre EU-landes borgere skal have Justitsministeriets tilladelse for at kunne købe et sommerhus i Danmark. Begrundelsen for forbeholdet var, at danske borgere kunne få svært ved at erhverve sommerhus i Danmark, hvis tyskerne fik mulighed for at købe dem frit. Danmark har 7.314 kilometer kyst til 5,8 millioner danskere, mens Tyskland kun råder over 2.389 km til over 82 millioner tyskere. Bør din kandidat virke for at afskaffe den danske undtagelse for salg af sommerhuse og sikre lige adgang for alle EU-borgere til at købe danske sommerhuse?

FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK

Danmark deltager i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU. Det Europæiske Råd af statsministre og Udenrigsministrenes Råd fastlægger de fælles holdninger og aktioner. De folkevalgte i Europa-Parlamentet skal ofte høres og kan udtale sig og dermed være med til at påvirke Unionens optræden udadtil. Det er derfor både ved valg til Folketinget og Europa-Parlamentet, du kan blive hørt. Ønsker du mere eller mindre fælles udenrigspolitik i EU? Bør den afgøres som flertalsbeslutninger, som foreslået af Kommissionen?

BØR VI BEVARE SANKTIONER MOD RUSLAND?

USA og EU indførte fælles sanktioner mod Rusland som svar på den russiske præsident Vladimir Putins indlemmelse af Krim-halvøen i Rusland. Bør din EU-kandidat stemme for, at de skal skærpes, bevares eller afvikles, eventuelt mod indrømmelser? Rusland fråser med energi og råstoffer og har et stort udslip af CO2. Bør vi sikre frihandel med Rusland, så virksomheder som Vestas, Danfoss, Rockwool og andre energibesparende virksomheder kan bidrage til at nedsætte den russiske forurening – og skabe bæredygtige danske eksportarbejdspladser?

SKAL VI FORHANDLE MED TYRKIET OM EU-MEDLEMSKAB?

Tyrkiet fik en associeringsaftale med EU i 1963, søgte om fuldt medlemskab i 1985 og har forhandlet medlemskab siden 2005. Bør din kandidat stemme for fortsatte forhandlinger om tyrkisk medlemskab eller stemme for at afbryde forhandlingerne? Bør vi eventuelt fortsætte forhandlingerne med Tyrkiet for at kunne presse på med menneskerettigheder i Tyrkiet, men uden det fører til endeligt medlemskab, i det mindste ikke før Tyrkiet er blevet en retsstat?

HVORDAN SKAL VI UDVIKLE FORHOLDET TIL AFRIKA?

Afrika vil fordoble sin befolkning til 2,4 milliarder borgere inden 2050. Det vil øge tilstrømningen af afrikanere til Europa. Bør vi lukke grænserne for dem og i stedet åbne fuldstændigt for deres varer? Bør din EU-kandidat stemme for større bistand til Afrika, eventuelt en såkaldt Marshall-plan, der sigter mod at skabe mange flere jobs på vores store nabo-kontinent? Bør afrikanerne have mulighed for at søge stillinger, som vi ikke kan få besat med europæisk arbejdskraft? Bør EU fokusere på et styrket partnerskab med Afrika?

TERRORBEKÆMPELSE OG BESKYTTELSE AF BORGERNE

Hvordan vægter du indsats mod terror og bestræbelser for at beskytte borgerne mod unødig overvågning? Din EU-kandidat kommer til at tage stilling til nogle dilemmaer, som ikke er helt ligetil. Bør din EU-kandidat stemme for flere midler til bekæmpelse af terrortrusler i Europol og måske etablering af et tættere samarbejde i en større fælles EU-efterretningstjeneste, eller bør vi holde os til det eksisterende samarbejde mellem landene? Eller?

PERSONFØLSOMME OPLYSNINGER PÅ INTERNETTET

Google, Facebook og andre operatører på internettet besidder en række personfølsomme oplysninger om os. Bør sådanne oplysninger kunne sælges videre af virksomhederne, eventuelt først hvis du har givet tilsagn herom? Bør vi have fælles og skrappere straffebestemmelser i EU til at straffe virksomheder, der forbryder sig mod EU’s regler for persondata-beskyttelse? Er reglerne for bureaukratiske for små foreninger, eller bør de skærpes over for alle? Hvad skal din kandidat sige og stemme?

EUROPAS FREMTID

Den 9. maj 2019 mødtes EU-landenes ledere til et særligt topmøde i den rumænske by, Sibiu. De lagde op til at kunne vedtage forskellige ændringer, som har været forberedt på tretten særlige topmøder om Unionens fremtid. Kommissionen vil gerne have traktatændringer, mens nogle af landene er mere forbeholdne. Hvordan synes du, at EU skal udvikles fremover? Skal vi have mere eller mindre EU? Skal EU være stor på de store spørgsmål og være lille på de områder, som ikke er grænseoverskridende, som Kommissionen har foreslået? Hvad skal din kandidat arbejde for? Du kan læse mere om planerne her